#zombiesessionslogning!

Hvad sker der?

Sessionslogning betyder, at alle data om din internettrafik registreres og gemmes, dvs. hvilke tjenester du benytter hvornår og hvor du befinder dig.

Din fysiske færden bliver registreret konstant, hvis du har en smartphone, fordi du har internettet med dig overalt.

Sessionslogning har tidligere været implementeret i Danmark, men blev droppet, da det ikke kunne bidrage til politiets efterforskning.

Den gang fejrede vi, at den var død, men vi tog fejl. Sessionslogningen er tilbage fra de døde...

#zombiesessionslogning!

Sessionslogning koster penge. Det betyder, at din internetudbyder bruger dine penge på at overvåge dig i stedet for at give dig bedre og hurtigere internet. Du betaler for din egen overvågning i stedet for bedre bredbånds- og mobildækning.

Sessionslogning indsamler detaljererede profiler på hele befolkningen uden samtykke eller mistankegrundlag. Det er mere indgribende end Logningsdirektivet i EU, der blev kendt ugyldigt af EU-domstolen, fordi det er et overgreb på dine menneskerettigheder.

Har du snakket med din politiker i dag?

Det er stadig muligt at overbevise regeringen om, at sessionslogning er en dårlig ide.

Forslaget skal i høring i løbet af februar og marts, og endeligt skal det til afstemning i Folketinget i slutningen af marts.

Men du kan allerede nu tage kontakt til de folkevalgte og udtrykke din kritik af forslaget.

Vi forstår godt, hvis du er vred, men du bliver kun taget alvorligt af politikerne, hvis du taler pænt til dem.

Kontakt Justitsminister Søren Pind

Se øvrige politikere